Vælg præcis den måde at udgive din bog på, der passer dig. Og få hjælp til dit manuskript.

Udgiv din bog som medudgiver.

Skriveforlaget

Udgiv din bog på vores forlag med dig som medudgiver. Traditionel forlagsudgivelse på Danmarks mest erfarne medudgiverforlag, hvor du får 25 procent i royalty af alt salg. Særpris på udgivelse af digte.

Uddgiv din bog på dit eget forlag.

Bogpartner

Udgiv din bog på dit eget forlag og få selv al fortjenste ved salg. Med vores Bogpartner-løsning slipper du for al det praktiske ved at oprette et forlag, men ejer selv dine bøger og alle rettigheder. 

Privatudgivelse

Har du skrevet dine erindringer og vil have dem samlet i en flot bog med billeder? Vi sørger for professionelt layout, skanning af billeder og trykker i privat oplag fra 25 eksemplarer.

Manuskripthjælp

Få en professionel redaktør til dit manuskript, som kan give alt fra en delvurdering til at indgå i et egentligt redaktørsamarbejde, hvor hele dit manuskript redigeres, til det fremstår optimalt.

Kontakt os for en uforpligtende snak om dit bogprojekt

Ring på

86 51 19 00

eller udfyld formularen

Nyeste udgivelser

Vejen til kosmisk bevidsthed – om Martinus’ åndsvidenskab

Af Sv. Å. Rossen

Udgivet 26. september 2019 / ISBN 978-87-93879-08-9

Martinus er en dansk ”profet”, som blev født i Vendsyssel 1890 og døde i København 1981. Han havde i 1921 nogle dybtgående åndelige oplevelser, som gav ham indsigt i livets højere natur og mening.

”Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne …”

Martinus erfarede, at alt liv på Jorden er under udvikling – ikke på grund af tilfældige genmutationer, men som følge af en guddommelig skabelsesplan. Menneskene har udviklet sig fra dyrene med det mål at blive kærlige, indsigtsfulde, raske og smukke mennesker. Forvandlingen fra dyr til fuldkomment menneske er en langvarig og dybtgående proces, som kræver utallige liv. Alle nulevende mennesker, som er undervejs i denne forvandling, har stadig egenskaber fra dyreriget i form af større eller mindre grad af stridbarhed, magtbegær, selvhævdelse og egoisme, men også større eller mindre grad af næstekærlighed, empati og tolerance, som peger fremad mod det ”rigtige” menneskestadium.

Vejen til kosmisk bevidsthed har til formål på en enkel og overskuelig måde at vise hovedlinjerne i Martinus’ verdensbillede.

149,95 DKK

Tilmeld nyhedsbrev