Tillykke. Du har skrevet en bog, og nu vil du gerne udgive den. Men hvad er den bedste løsning for lige netop din bog? Skriveforlaget har hjulpet hundredvis af forfattere siden 2008 med at udgive bøger i alle mulige genrer, og vi er eksperter i at finde præcis den måde at udgive på, som passer dig bedst. Du kan desuden få vores hjælp til redaktion, korrektur, layout og pr.

Medudgiver
Udgiv din bog på vores forlag med dig som medudgiver. Traditionel forlagsudgivelse på Danmarks mest erfarne medudgiverforlag.

Eget forlag
Udgiv din bog på dit eget forlag og få al fortjeneste ved salg. Med vores hjælp kan du slippe for besværet og alt det praktiske ved at oprette et forlag.

Privatudgiver
Har du skrevet en bog til privat brug og vil have den samlet i en flot bog med billeder? Det klarer vi i oplag helt ned til 25 eksemplarer.
Forfatterrejsen
Som forfatter er du på en spændende rejse − fra du får en idé til en bog, til du står med den i hånden og er klar til at markedsføre den.
Skriveforlaget støtter og rådgiver dig hele vejen. Læs om de forskellige faser, og hvad vi kan hjælpe dig med.

Samarbejdet med vores forfattere
Jeg har haft stor fornøjelse af at udgive bøger på Skriveforlaget, som har forståelse for, at bøger, der er for smalle til at sælge stort, også bør udgives, selvom hverken forlag eller forfatter tjener styrtende på det.
Et helt igennem reelt forlag med et godt samarbejde mellem forfatter og forlag.
Jeg har udgivet to bøger på Skriveforlaget. Begge gange har jeg fået god rådgivning og støtte, og jeg har været særdeles tilfreds med samarbejdet og resultatet.
P.t. har jeg på Skriveforlaget fået udgivet to romaner (...). Skriveforlaget har i den proces været en fremragende samarbejdspartner. 5 ud af 5 stjerner!
Forfatterfællesskabet Uniteandwrite
Går du og overvejer, om du kan blive forfatter? Er du i gang med en bog men er ikke klar til at udgive endnu? Eller er du der, hvor du gerne vil udvikle dit forfatterskab? Så er forfatterfællesskabet uniteandwrite noget for dig.
Nyeste udgivelser
Postkort fortæller historie fra Kolding-egnen
Af Jens Peter Nikolaj Hansen
Udgivet 12. november 2020 / ISBN 978-87-93958-48-7
Postkort som medie begyndte at dukke op omkring 1880. Dengang blev de dog kun brugt til at sende korte beskeder, for frem til 1905 var det ikke muligt at skrive ret meget på et postkort. Oprindeligt var den ene side af postkortet forbeholdt adressen på modtageren – der måtte ikke skrives andet – så på billedsiden blev der derfor udviklet et mindre skrivefelt, hvor der kunne skrives beskeder, og af mangel på plads skrev mange ofte hen over postkortets motiv. Men billedsiden fortæller også noget andet. De fortæller historie.
Jens Peter Nikolaj Hansen har gennem mange år samlet på postkort med motiver fra 1864-1920-grænsen mellem Danmark og Tyskland. De mange postkort er et fint vidnesbyrd på, hvad folk var påvirket af på den tid, nemlig det militære nederlag til Preussen og Østrig i 1864 og følelsen af en uretfærdig grænse, hvor danskere blev tvunget til at leve under et fremmed regime, og mange familier blev adskilt. Med bevidstheden om denne urimelige grænse var der mange, som – når lejligheden sig bød – lagde rejsen forbi den daværende landegrænse og sendte et postkort hjem til familien med billeder, der viste noget af det nationale sindelag, herunder motiver fra historiske begivenheder, som førte til 1864-1920-statsgrænsen. Samlet set illustrerer disse postkort på unik vis, hvordan Slesvig-problematikken fyldte i det område, der i dag udgør Kolding kommune, om med de tilførende fortællinger har Jens Peter Nikolaj Hansen i Postkort fortæller historie fra Kolding-egnen skabt et lille stykke Danmarkshistorie.