Lev livet med ALS

− Personlige erfaringer, inspiration og praktiske råd efter mere end 10 år med Amyotrofisk Lateral Sklerose

Forfatter: Bo Søsted

ISBN-nummer: 9788793879195

Udgivelsesdato: 28/11/2019

Bo Søsted har ALS og sidder i kørestol og kan kun kommunikere med omverdenen via sin øjenstyrede computer, men alligevel har han stadig mod på livet og har nu skrevet en bog – med øjnene – om at leve et liv med ALS.

Varenummer (SKU): 9788793879195 Kategorier: ,

199,95 kr.

Beskrivelse

“Jeg har gennem de seneste 40 år som psykolog fulgt mange personer med fysiske lidelser og handicaps. Det har medført meget intense oplevelser og fortrolige relationer til personerne og deres familier.
Spørgsmål, som ofte melder sig, er: ”Hvad kan vi klare som mennesker?” og ”Hvad er meningen med livet?”
De fleste personer med en sygdom som ALS kommer igennem meget svære forløb, hvor det at opretholde sin identitet og bevare gensidigheden og empatien i relation til sine nærmeste og til hjælpere kræver umenneskelige kræfter.
Bo Søsted fortæller i Lev livet med ALS klart, skarpt – og med en god humor – om kampen for livet og om det at give livet mening. Man kan overraskes over hans indholdsfortegnelse og have svært ved at forstå, at en person kan blive tvunget til at føle, forstå og handle i så mange livshandlinger, som Bo på naturligste vis introducerer.
Bo prøver at “skrive det neutralt”, som han siger, men det neutrale dækker over en kæmpe personlighed, der virkelig har brugt kræfter på at fastholde og udtrykke de oplevelser, som han har været igennem. Derigennem afprøver han vores grænser.
Hvem fanden kan klare at skulle forholde sig til det liv? Bo er der – og han kæmper virkelig med sig selv. Det kan kun medføre respekt og kærlighed!
Læs bogen – og se om du har mod på livet med ALS!”
John Marquardt
Cand.psych. aut., samt specialist og supervisor i sundhedspsykologi

Vi tror også du vil kunne li'…