Søger du en bestemt titel? Tast CTRL+F for at benytte din browsers søgefunktion.

Nyeste udgivelser fra Skriveforlaget

Spor i sandet før under efter Ørkenkrigen

199,95 DKK

En personlig fortælling af Maureen Bjørn
 
Udgivet 30. oktober 2018 / ISBN 978-87-93678-41-5
 
Spor i sandet er en personlig fortælling om Maureen Bjørns hæsblæsende liv, som har været præget af kærlighed i krig og fred. Allerede i Maureens ungdom blev hun vant til livet som kosmopolit, da familien rejste over det meste af verden og boede i Egypten og Sydafrika. Efter hendes opvækst i Cairo opfyldte hun sit brændende ønske om at blive journalist, da hun blev ansat hos The Egyptian Mail, hvor hun arbejdede under Ørkenkrigen. Hun fortsatte sit arbejde som journalist i 1944, da hun meldte sig hos de allierede styrker i Rom som krigskorrespondent i hærens regi.
 
Spor i sandet er en livlig fortælling om en ekstraordinær kvinde, der oplevede krigen på tæt hold i en af de mest turbulente kampe: Ørkenkrigen. Hendes barndom og ungdom i Cairo og Cape Town er også rigt illustreret gennem fotografier af hende og hendes familie, og hele hendes liv er farverigt beskrevet med talrige særprægede anekdoter.
 
Maureens mange rejser i Mellemøsten, Europa og USA er også skildret i hendes erindringer såvel som hendes hjemkomst til Danmark og mødet med hendes mand, den kendte arkitekt og designer Acton Bjørn, der sammen med vores dronnings onkel, greve Sigvard Bernadotte, dannede virksomheden Bernadotte og Bjørn. Flere spændende rejser fulgte i kølvandet på mødet med Acton Bjørn.

Alle udgivelser fra Skriveforlaget

Skønlitteratur

Krimi og thriller

Fantasy og eventyr

Digte

Spiritualitet

Erindringer

Livshistorier

Samfund

Selvudvikling

Hobbybøger

Børn og unge

Anekdoter og klummer

Historie

Religion og kunst

Rejsebøger

Fagbøger

Poesi og digte

Seksualitet