Søger du en bestemt titel? Tast CTRL+F for at benytte din browsers søgefunktion.

Nyeste udgivelser fra Skriveforlaget

Skønlitteratur

Adrians vinger

Af Bo Dalum

Udgivet 4. september 2015 / ISBN 978-87-93308-30-5

ADRIANS VINGER er ikke fortællingen men fortællinger om verdens begyndelse.

Det er fortællingen om englen Adrian, der bliver forelsket i sin modsætning, Adelena. Om hvordan Tiden bliver født, og hvad den gør for at overleve.

Det er historien om porcelænsdukken Frø, der falder ned fra sin plads i et vindue. Hvordan han gennem en lang rejse finder sit sande jeg og bliver til den, han altid var, uden selv at vide det.

Det er eventyret om hr. Wim Hvemsomhelst, der som så mange andre drømmer om, at verden drejer sig rundt om ham. Men hvis man nøjes med at ønske og så alligevel fortsætter sin dag, som man plejer, er et ønske ikke meget bedre end en drøm, man drømmer om at drømme.

ADRIANS VINGER er 70 sammenflettede beretninger om de gode, de onde, de mindste helte og de største kujoner, de ensomme og de lykkelige.

---

BO DALUM (1977) har tidligere skrevet noveller, digte, teater- og filmmanuskripter og har modtaget stipendier fra Statens Kunstfond og Kunstrådets fagudvalg for litteratur. Bo er oprindeligt uddannet filmklipper og har instrueret seks kortfilm og to novellefilm. Dette er hans debut som romanforfatter.

Historierne til ADRIANS VINGER er blevet til i København, Paris, Odense, Moskva, Amsterdam, Ebeltoft, New York og Berlin. Nogle af dem på et øjeblik uden at blinke, andre uden søvn under store anstrengelser. Til tider under voldsomme kærlighedsforhold og til tider med ensomhedens smerte. Men altid med en kærlighed til værket.

199,00 DKK

Krimi og thriller

Fantasy og eventyr

Digte

Spiritualitet

Erindringer

Livshistorier

Samfund

Selvudvikling

Hobbybøger

Børn og unge

Anekdoter og klummer

Historie

Religion og kunst

Rejsebøger

Fagbøger

Poesi og digte

Seksualitet